Operation og Indlæggelse
På Haarby Dyreklinik tilbyder vi en lang række almen kirurgiske indgreb. Dvs. kastration, sterilisation, hudtumor operation, haleamputation, sårkirurgi etc. Vi råder over topmoderne anæstesiapparat og monitoreringssystem, da vi mener at kun det bedste er godt nok til dit kæledyr. Vi udfører dagligt tandbehandlinger og tilbyder tandrøntgen og tandekstraktioner.
Indlæggelse
De fleste tandbehandlinger og almen kirurgiske lidelser kræver ambulant indlæggelse. Større indgreb eller svære sygdomstilfælde kræver længere indlæggelse. Vi har gode, rummelige og separerede forhold til indlæggelse, så hunde og katte ikke stresser hinanden og får den fornødne ro til at komme sig.