Personalet – Haarby Dyreklinik
Dyrlæge Naja Buhl Helms blev færdiguddannet som dyrlæge i 2006 og har i dag mere end 10 års erfaring med behandling af smådyr fra flere forskellige dyrehospitaler (Skanderborg, Svendborg- og Faaborg Dyrehospital) samt Vestfyns Dyrlæger. Naja har desuden gennemgået en 3-årig speciale uddannelse i hudsygdomme (dermatologi) i Østrig fra 2014-2016 ved siden af anden relevant efteruddannelse, hvilket sikrer en tryg og kompetent behandling af dit kæledyr uanset om du kommer fra nær eller fjern.
Naja bor på en gård 10 km fra klinikken bag Jordløse Bakker, sammen med 2 skønne piger, 1 hund, 2 heste, 3 katte – og sin mand, Jakob Helms.
Dyrlæge Cecilie Vraa blev færdiguddannet som dyrlæge i 2021 med speciale i udvidet analgesi, dvs. smertebehandling i forbindelse med operative indgreb.
Under studietiden har Cecilie arbejdet dels på Odense Dyrehospital og dels på Vetterslev-Høm Dyreklinik. Hun har derfor stor erfaring med pasning, pleje og medicinering af patienter.
Arbejdsmæssigt brænder hun for tandbehandlinger og kirurgi såvel som udredning af medicinske sygdomme.
Fritiden går med hus, mand, barn, hund, katte, heste etc.
Dyrlæge Vibeke Windfeld blev færdiguddannet som dyrlæge i 2004 og har hele 17 års erfaring som familiedyrsdyrlæge.
Vibeke har løbende opdateret sin viden indenfor familiedyr på diverse relevante kurser og kan derfor tilbyde kompetent behandling indenfor bl.a. almen kirurgi, tandbehandling og medicinske sygdomme.
Vibeke vægter høj faglighed, god kommunikation, individuelle behandlingsplaner, tryghed og empati højt.
Vibeke bor på en nedlagt landejendom i et naturskønt område på Vestfyn med sin mand, tre skønne unger, kat, hund, høns og tre sjove alpakaer.
Dyrlæge Line Mosbæk Sørensen blev færdiguddannet som dyrlæge i 2020 og har godt 4 års erfaring som smådyrsdyrlæge.
Line arbejder især med undersøgelse og patientudredning i forbindelse med sygdomsforløb, men bidrager også til en stor del af det forebyggende sygdomsarbejde i praksis.
Line bor sammen med sin mand og lille søn i Brobyværk.
Veterinærsygeplejerske Rikke Brinkman Hvid blev færdiguddannet som veterinærsygeplejerske i 2024 og er efter elevuddannelsen på Dyrenes Klinik i Odense blevet en fast del af teamet på Haarby Dyreklinik.
Fagligt er Rikke godt klædt på til arbejdet med dyr, efter flere års arbejde ved dyrenes beskyttelse samt som landbrugsassistent.
Privat nyder hun godt af livet på landet hvor den brune labrador netop har fået et dejligt kuld hvalpe. Hun deler fritiden med sin søn og sin kæreste.
Karen Lykke Olsen er uddannet veterinærsygeplejerske i 2004 og har arbejdet på Dyreklinikken Amagerbrogade, Dyrlægehuset Kolding og senest 14 år ved Vestfyns Dyrlæger.
Karen interesserer sig meget for tandpleje og tandbehandlinger af hund og kat. Derudover er laboratoriearbejde og ernæring af hund og kat hendes store interesser.
Karen bor på et nedlagt landbrug på Vestfyn sammen med sin mand, sine tvillinger Aksel og Sebastian, sin datter Anna, hunden Sherif, katten Muffin og de otte høns.
Karina Tovborg blev færdiguddannet som veterinærsygeplejerske i 2014 på Dyrenes Lægehus Herning, og har efterfølgende arbejdet på Odder Dyreklinik, Årslev Dyreklinik og senest ved FAVNA på Middelfart og Erritsø Dyreklinik.
Karinas interesser er fysioterapi, herunder genoptræning, massage, kropskontroltræning.
Karina bor i Årslev med sin mand og deres datter. De har tre senior katte: den helt almindelige huskat Mijuki, maine coon blandingen Moemoe og den døve, norske skovkat Caspian. Herudover har de kongepytonen, Rox.
Fritiden bruges på vandreture i den danske eller svenske natur og koncerter.
Maria Knudsen er uddannet aut. veterinærsygeplejerske i 2019 på Odense Dyrehospital. Efterfølgende har hun arbejdet på Fyns Internat og senest på Faaborg Dyrehospital. Maria startede her på Haarby Dyreklinik juni 2023. Maria er gået på barsel fra d.10. juni 2024 og vi venter hende tilbage engang i 2025.
Marias interesseområde er anæstesi/operations sygeplejerske og patientpleje.
Maria bor i Faaborg på en landejendom med sin kæreste og sin datter. De har tre hunde: Schæferen Pepa, Malinoisen Nuser og Pomeranien Benny samt de to kaniner: Prop og Bertha. Maria drømmer om at udvide deres dyrehold til en hel zoologisk have.
Marias fritid bliver brugt på fitness og renovering af den gamle landejendom.
Veterinærsygeplejerske Nadia Schaadt Moesgaard er den sidst ankomne her på klinikken pr. 1. august 2024.
Nadia er uddannet aut. veterinærsygeplejerske ved Næstvedegnens Dyrehospital i 2012, hvor hun efter endt uddannelse fik job hos Vestfyns Dyrlæger – senere Favna, hvor hun har arbejdet i 12 år.
Nadia er kompetent inden for alle fagets facetter, men interesserer sig især for anæstesi, operation, genoptræning og reproduktion.
Hun har efteruddannelse inden for genoptræning, laserbehandling og tandbehandling.
I hverdagen går hun meget op i, at dyr såvel som ejer skal have en god oplevelse hos dyrlægen – både før-, under- og efter indlæggelse.
Nadia bor på Vestfyn med sin mand og søn, samt deres to engelske cocker spaniels, Sirius og Lava.
Fritiden går med hus, familie, rejser (gerne til Island) og motion.
Klinikmedhjælper Mie Marie Graff Kristensen har været tilknyttet klinikken siden sommeren 2019.
I 2023 startede hun på dyrlægestudiet og grundet studierne er hun kun at finde på klinikken hen over sommeren.
Mie Marie bor med sin kæreste i Aarup med hunden Isador. Derudover har hun en stor interesse for heste, og bruger meget af sin fritid på hendes hest Odine.
Klinikmedhjælper Anni Zoëga har været tilknyttet klinikken siden sommeren 2022.
Anni er fungerer som husets blæksprutte og står for den daglige rengøring af klinikken og er derfor en uundværlig hjælp.
Privat bor Anni i Haarby sammen med sin mand.
Kæledyr har hun ikke længere, så hun nyder derfor ekstra meget at hilse på store og små 4 benede her på klinikken.
Klinikmedhjælper Ejla Rysgaard har været tilknyttet klinikken siden efteråret 2024.
Ejla blev student i foråret og holder nu sabbatår.
Hun drømmer om en fremtid som dyrlæge eller veterinærsygeplejerske, når hun har været ude at se lidt nærmere på verden.
Til dagligt fungerer Ejla som ekstra hjælp på klinikken både til at passe og lufte de indlagte patienter. Hun bor i Aarup med sin familie incl hund og kat. Tidligere har hun også haft andre smådyr som f.eks. kanin og fritte men elsker også heste.
Klinikkatten Olympia passer godt på både personale samt gæster.
Klinikhunden Wilma følger med i dagligdagen på klinikken mens hun laver unoder med klinikhunden Isbjört.
Klinikhunden Isbjört har det let på job. Hun slænger sig typisk i sofaen eller leger med klinikhunden Wilma.